De er ikke alle, der tænker på, at PR egentlig er en forkortelse for Public Relations – altså relationer til offentligheden. Men det er netop denne meget brede definition, der udgør grundlaget for de forskellige løsninger, Alstrup PR & Marketing tilbyder indenfor dette område.
Public Relations er den gode og fængende pressemeddelelse. Men det er mere end det. Det er også udviklingen af hele den strategi, som virksomheden benytter sig af i sin kommunikation til omverdenen, og her kan Alstrup PR & Marketing coache i forbindelse med strategiudvikling og efterfølgende stå for udformningen og distributionen af teksterne.
En vigtig del af Public Relations er også opgaven med den ikke-skriftlige formidling. Det kan godt være, at man har et vedkommende budskab, men måske har man svært ved – bogstaveligt talt – at få det ud over scenekanten. Med Alstrup PR & Marketing i rollen som konferencier sikres den nødvendige støtte og support, så det alligevel lykkes.
Public er jo engelsk og oversat til dansk betyder det publikum. Netop at informere, servicere og underholde tilskuerne til et stort sportsarrangement, er et område, Alstrup PR & Marketing også har stor erfaring med.