For mange virksomheder kan det være svært at vedligeholde en hjemmeside. Ikke bare på grund af det tekniske, men også af andre årsager, som måske virker uoverskuelige, men som reelt ikke er det.
“Jamen, vi har jo ingen nyheder at fortælle om,” hører man ofte som forklaring fra virksomheder, der enten har en uaktuel hjemmeside eller slet ikke. Men det er ofte en sandhed med modifikationer. De fleste virksomheder har nyheder, men opdager dem måske ikke på grund af dagligdagens rutiner. Og skulle man endelig finde en virksomhed, der dag ud og dag ind tilbyder de samme ydelser, så er der stadig masser at fortælle om. For kan man leve af det, så har man et godt produkt, som andre også bør vide noget om.
Alstrup PR & Marketing kan hjælpe med at identificere, planlægge og udforme de historier og nyheder, der kan holde din virksomheds hjemmeside frisk og aktuel. Der sker nemlig altid noget i din virksomhed. Og det meste ved du faktisk godt på forhånd, så hvorfor ikke fortælle dine omgivelser om det?
Alstrup PR & Marketing tilbyder forskellige vedligeholdelsesaftaler, hvor vi sørger for at producere indhold til virksomhedens hjemmeside. Dette kan være oplagt for virksomheder, som ikke selv har personaleressourcer til at få lavet teksterne, taget billederne eller lagt nyhederne op. Sådanne vedligeholdelsesaftaler kan også kobles sammen med de løsninger, som Alstrup PR & Marketing kan tilbyde indenfor PR og marketing.